Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Horslunde Landsbyordning
Mobil menu

Om skolen

Horslunde Landsbyordning pige klatre i træ

Skolen

0. - 9. klasse:

Vi har eleverne fra de starter i 0. klasse og til de afslutter folkeskolen med en afgangsprøve. Det betyder, at eleverne hos os undgår et skift mellem 6. og 7. klasse, hvor der i forvejen sker rigtig mange forandringer i overgangen fra mellemtrin til udskoling. Med andre ord sørger vi for at være med hele vejen fra start til slut.

Samvær med nærvær:

På Horslunde Landsbyordninger møder vi alle i øjenhøjde. Vi sætter en ære i at inddrage både børn og voksne i udviklingen af vores landsbyordning, og vi gør det i et samvær med nærvær. Vi har fokus på, at både børn og voksne trives og udvikles i et positivt miljø. Vi afholder løbende samtaler med jeres børn og forældresamtaler mindst en gang om året, og hvis der er behov for flere, er vores dør altid åben. Vi afholder forskellige sociale arrangementer både ude i de forskellige grupper, klassefest, filmaften, fællesspisning mm., ligesom vi også holder skolefest med skuespil, krybbespil til jul, høstfest osv.  på tværs af institutioner, klasser og årgange.

Elevtal:

På Horslunde Landsbyordning har vi ca. 140 elever fordelt på 10 klasser, fra 0. til 9. Det betyder, at i vores klasser er der tid til den enkelte elev, den enkeltes læring og trivsel i et tæt samspil med forældrene. Vi tror nemlig på, at et samvær med nærvær er vigtigt for både trivsel og læring.