Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Horslunde Landsbyordning
Mobil menu

2020-12-30 Covid-tids info

Covid-tids info uge 1

Kære alle

I går på pressemøde kunne vi høre vores statsminister forlænge restriktionerne frem til og med søndag den 17. januar.

Det betyder hos os i Horslunde Landsbyordning, at alle elever skal fjernundervises i uge 1 og uge 2.

5. – 9. klasse er inde i rutinen og vil fortsat være på TEAMS med deres lærere, der kommer nærmere info vedr. fordeling af tjek-ind tiderne.

0. – 4. klasse er det nyt, og der skal lige planlægges afhentning af PC, udlevering af opgaver osv. Den plan vil personalet lave klar mandag den 4. januar, hvor efter I bliver informeret.

Der vil være mulighed for nødpasning i SFOen. Det gælder børn i 0.- 4. klasse, hvis forældre er ”kritisk personale” eller ansatte, der ikke er hjemsendt, og derfor har behov for nødpasning. Hvis dit barn har brug for nødpasning, bedes du kontakte kontoret på 5467 7090, Vikki på 2420 9517, Karsten på 4256 9048 eller skrive til os via AULA

Vores børnehave og dagpleje er ikke omfattet af nedlukningen og fortsætter derfor uændret.

Pas på jer selv og hinanden.

De bedste hilsner

Vikki Jensen

Landsbyordningsleder