Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Horslunde Landsbyordning
Mobil menu

Værdigrundlag

Horslunde Landsbyordnings værdigrundlag

I Horslunde Landsbyordning arbejder vi ud fra følgende værdier:

  • Fokus på, at et positivt og forpligtende læringsmiljø, - dialog og - forældremiljø er fundament for faglig udvikling og trivsel
  • Fokus på, at der er nærvær i samværet i alle relationer i vores Landsbyordning
  • Fokus på faglig udvikling og fremmøde både for børn og voksne
  • Fokus på trivsel ved at understøtte arbejdet med tillid, glæde, tryghed og selvværd
  • Fokus på fællesskab ved at opbygge traditioner, der er med til at understøtte samarbejde, hjælpsomhed, hensyn og tillid

Som Landsbyordning ønsker vi at levere et afgørende bidrag til, at barnet, fra det er 6 måneder, til det går ud af skolen som en stor elev, udvikler sig til et fagligt dygtigt, selvstændigt og livsdueligt menneske, der på kompetent vis kan indgå i fællesskaber, både de store og små.

I dagligdagen betyder vores værdier disse fokuspunkter:

Positiv

  • Ledelse: Understøtter den positive tilgang til både børn/elever, personale og forældre
  • Personale: Understøtter en god og positiv dialog i alle relationer
  • Børn/elever: Alle udviser gensidig respekt og en ordentlig omgangstone
  • Forældre: Bakker op om skolen i tale og handling på en positiv og konstruktiv måde

Nærvær

  • Ledelse: Er til stede i Horslunde Landsbyordning på en nærværende måde, der viser, at kerneopgaven er de børn/elever, vi har her i vores Landsbyordning
  • Personale: Sørger for at møde både børn/elever, kollegaer, forældre etc. i øjenhøjde med opmærksomhed og nærvær
  • Børn/elever: Respekterer den mobilfriskole ud fra en opmærksomhed på, at der skal slukkes for elektronikken, og der kan tændes for nærværet
  • Forældre: Deltager i samværet i og omkring skolen på en nærværende måde og bakker op omkring skolens tiltag f.eks. omkring mobilfri skole.

Faglighed

  • Ledelse: Understøtter personalets kompetenceudvikling, sætter tydelige mål og har forventninger til den enkelte medarbejder.
  • Personalet: Sørger for en professionel pædagogisk/didaktisk praksis, både i det pædagogiske arbejde og i undervisningen. Begge dele reflekteret og fagligt velbegrundet.
  • Børn/elever: Her er der selvfølgelig forskel på om barnet er 6 måneder eller en elev på 7 år. Eleverne i skolen møder læringsparate hver dag – til tiden. Det betyder også, at de er udhvilede, mætte og velforberedte
  • Forældre: Bakker op om Horslunde Landsbyordning både i tale og handling

Trivsel

  • Ledelse: Skaber de bedst mulige rammer for personalets arbejde og understøtter trivselsarbejdet, både i dagpleje, børnehave, SFO, SFO2 og skole gennem en synlig, nærværende og engageret ledelse
  • Personale: Sikre at alle børn/elever har mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber
  • Børn/elever: Her er der selvfølgelig også forskel på, hvilken aldersgruppe vi taler om, men som udgangspunkt deltager børn/elever aktivt, ordentligt og engageret i arbejde med trivsel, og bidrager positivt og konstruktivt til løsningen af konflikter
  • Forældre: Involverer sig i Horslunde Landsbyordnings forældresamarbejde ved at deltage i aktiviteter som forældremøder, skole/hjem samtaler osv. som positive rollemodeller, både for eget men også for andres børn

Fællesskab

  • Ledelse: Understøtter og sætter tydelige rammer for trivselsarbejdet gennem traditioner, opfølgning på trivselsmålinger, styrkelse af teamsamarbejdet og understøtte et involverende forældresamarbejde
  • Personale: Skaber traditioner både hos den enkelte dagplejer, i gruppen i børnehaven og i klassen, men også for hele Landsbyordningen. Personalet ser både sig selv og børnene/eleverne som en del af den helhed, der er i Horslunde Landsbyordning
  • Børn/elever: Udviser gensidig respekt og holder en ordentlig omgangstone. Alle gør sig umage og gør en helhjertet indsats for at deltage i lærings- og sociale fællesskaber
  • Forældre: Bakker op om Horslunde Landsbyordning ved at udvise respekt for deres barns kammerater, personalet og de andre forældre. At man som forælder kontakter personalet direkte, hvis der er uenighed om eller spørgsmål til Landsbyordningen. Skolebestyrelsen udarbejder som forældrenes repræsentanter principper og ordensregler for Landsbyordningen, der til stadighed forbedrer børnenes/elevernes lærings- og sociale miljø

En Landsbyordning har kæmpe rødder,
der holder kulturen fast.
Den står på sine bærende fødder,
og løfter dannelsens last.
Det kræver fællesskabets kræfter,
plus en masse ro.
Modet til at lytte efter,
stå stille nok og gro.